FriisBreaking Bad
Jeg har set 300 serier – Breaking Bad er stadig den bedste
En ikke alt for nørdet artikel om hvordan action bliver til finurlig kunst i alle tiders bedste serie.
(Denne artikel blev bragt første gang på Vielskerserier.dk i januar 2021)
Jeg har set over 300 serier. Omkring halvdelen af dem har jeg anbefalet her på episodefriis og jeg er sikker på at den bedste er; Breaking Bad. Jeg vil selvfølgelig anbefale dig at se denne i særklasse gode serie, men jeg ved også den ikke er for alle. Inden jeg slutter af her i artiklen med at insisterer på at du ser den, vil jeg uden spoilers, forklare grunden ret grundigt og passioneret. Vi har med en af verdens bedste serier at gøre, det siger mange og min forklaring kommer her.
Neo-western med narkoplot
Breaking Bad (2008-2013) er den ret klassiske og eksistentielle fortælling om den desperate mand, der kæmper for eget og andres liv. Han er syg og vil efterlade sin familie noget som erstatning for en skyld han føler. Han er også et geni, der betræder nye territorier og må lære at følge eller bøje spillereglerne. Han er genial, men en amatør i sit nye miljø og dermed en livsfarlig pestilens. Hans mission er helt klassisk, men han kommer også med noget vi ikke har set før, når han bryder rammerne med sin overlevelseskynisme og sine overraskende ressourcer. Forfatterne kan gøre hvad de vil med denne karakter, når han først er etableret som utilregnelig – det gør de og det er fedt.
Billederne fortæller og bliver til kunst
Denne kreative og desperate mand - Walter White - der overrasker og overlever, boltrer sig i centrum af serien. Og det føres smukt over i billeder og udtryk. Hvert skud er velkomponeret. Uligevægt, balance, skønhed, forfald, magt, afmagt, stålsathed eller usikkerhed – det hele sidder i kameraet og rammer seeren effektivt. Naturen omkring byen er uendelig smukt filmet og stadig alvorligt dødbringende. I menneskets verden er til gengæld intet smukt. Huse, indretning, biler, tøj og andre æstetiske valg gjort af personer, er uskønt. Der er særligt lidt eyecandy i denne rå serie og det ligner en pointe. Øjet hviler ikke lækkert ved det som er skabt af mennesker og persongalleriet er ikke lige til at forelske sig i. Igen fortæller indstillinger og beskæring med, når der filmes uskønt nedefra eller tiltet, så et ansigt eller en krop forvrænges en smule.
Suveræn casting og uafrystelige karakterer
Trods den helt bevidste modstand i filmingen er karaktererne noget at det mest originale og mindeværdige, du finder i en serie. I centrum ser vi den intense og stærkt anløbne antihelt Walter White (Bryan Cranston – Malcom in the Middle, Your Honor), der kæmper for sit liv og sin familie. Ved hans side finde vi hans provokerende blide og krævende kone Skyler (Anna Gunn - Deadwood). Hank (Dean Norris – Better Call Saul, Starship Troopers) er den alt for retskafne og platte svoger, der som narkobetjent er en stor sten i skoen hele vejen. Mr. Whites sidekick Jesse Pinkman (Aaron Paul – WestWorld, Fast&Furious, El Camino) er et letbenet og genialt element, der konstant repræsenterer en nervøs tøven og formulerer moralen i suppedasen af umoral. Der er håndlangeren Mike (Jonathan Banks – Beverly Hills Cop, El Camino), med det arketypiske stenansigt og hans ubehageligt forfængelige chef Gustavo Fring (Giancarlo Esposito – The Mandalorian). Og selvfølgelig Saul Goodman (Bob Odenkirk - Better Call Saul), der er en af de bedste opfindelser på TV, helt på højde med fx Fraisher Crane i underholdningsværdi med sin inkonsekvens og kompleksitet. I øvrigt helt i orden at denne karakter fik sin egen serie; Better Call Saul. Alt i alt en forrygende samling af karakterer, der lever længe med dig. De er alle bygget på en form for ekstrem realisme, så du tror på dem og samtidig køber fiktionens friheder. I et manuskript, der både fungerer på arch-plan og replikniveau ser det ud til at have været en leg at udvikle disse personer. Det er i hvert fald stærk underholdende.
Den suveræne autor
Alt dette falder tilbage på Vince Gilligan (Better Call Saul, The X-files, El Camino), den altoverskyggende autor. Hans grundidé er simpel og ikke original, men alt der stikker ud herfra vidner om et helt vildt overblik over plot og filmiske greb og eksperimenter. Alt dette er hans værk i sidste ende. Der er styr på det basale i en fortælling og i hele produktionen. Ydermere presser han udtrykket. Et eksempel er et drømmende lidt uvirkeligt sort/hvid flashforward der åbner anden sæson. Dette knytter an til et flystyrt i slutningen af samme sæson, der først får konsekvenser i tredje sæson. Resultatet er syret og underfortalt og et flot eksempel på at Mr. Gilligan tør antydningerne, der hægter det hele sammen og faktisk gør serien til kunst i små fraktioner. Og så skaber han senere den bedste slutning på en serie nogensinde.
Sikke et kick
Når jeg ser en serie, går jeg op i at den er gribende, godt tænkt og gennemført i sin helhed, og om jeg har lyst til at se den kommende sæson eller måske den hele, igen. Den umiddelbare og uforklarede lyst til universet og personernes selskab er første vigtige faktor og denne lyst er total i dette mesterværk. Måden man kastes ind i Breaking Bad er vild. Et meget smukt billede af himmel og ørken, hvor et par bukser daler ned, brydes brutalt af fuldstændig håndholdt og hårdt klippet action. Hvorfor er vi i en autocamper, hvem er folkene i de snavsede underbukser og iltmasker, hvad i alverden sker der. Det er in medias res taget helt ud til kanten. Altså det fortællegreb der bruges når en fortælling starter midt i begivenhederne. Og her er det virkelig godt brugt. Med overraskelse og desperation præsenteres vi for en flig af karakterer og plot. Og inden længe klippes der til en ret stillestående og kedelig hverdag. Sikke en dynamik.
USA's fald
Breaking Bad er historien om hvorfor vi gør ting - hvad der motiverer de vildeste ideer og ekstreme tanker i et menneske. Det er også en serie eller måske et kunstværk, der modellerer en vision, der er stærkt kritisk overfor den amerikanske drøm. I Breaking Bad tager Walter White, det han vil have og skaber sit eget. Ofrene er dog så store og vejen mod resultatet er så grimt at det ikke ser tillokkende ud i sidste ende. Der er uskønt i denne del af USA, området og menneskesindet er smadret, naturen er skøn og dæmoniseret. Mennesket, civilisationen, friheden og drømmen er tabt, der er ikke mere håb tilbage. Over 62 episoder degenererer han, de og vi. Der bliver kæmpet, men til meget lidt nytte. På den måde spiddes USA's hjerte af en genial fanatikers plan om frihed. Og det er så fedt.
Breaking Bad er fejlfri
Kvaliteten er selvfølgelig vigtig når vi streamer og Breaking Bad skal vurderes lige så hårdt som alt andet. Hvis jeg tænker på det hele; niveau af overordnet historie og ide, originalitet, manus, karakterer, cast, instruktion, skuespil, produktionsdesign, billeder, ambition, resultat og tidsløshed – så klarer denne serie cuttet. Det er meget, meget usædvanligt at der ikke er et svagt punkt. Jeg kunne godt fortsætte med i detaljen at udpege det geniale ved denne serie, men den skal også bare ses.
Et mesterværk – der nok ikke overgås
Alt i alt er Breaking Bad er afsindig spændende moderne western-narko-dramaserie. Den eksperimenterer meget modigt med alle sine greb og når et højere mål, hver gang. Der satses og trods det, sættes der ikke én fod forkert. Det er maksimalt underholdende uden brug af lækre genveje til nydelsen. Breaking Bad er et mesterværk fordi den fortæller en kantet og banal historie om et menneske og en by, der repræsenterer et grimt og forfaldent USA. Det er et bud på hvordan mennesket degenererer, når det egentlig prøver at kæmpe og leve sin drøm ud. Det er virkelig flot.
Og ja; du skal se den
Som lovet vil jeg nu insistere på at du skynder dig at logge på Netflix og får set Breaking Bad. Så ved du hvor godt det kan gøres i serieland. Du får en ny reference fra øverste hylde og et nyt niveau for kvalitet. Og selvfølgelig får du en på opleveren, det er jo egentlig det en serie skal give. Men tak for din tid, det var dejligt at fortælle om den bedste serie nogensinde.
LISTE
Netflix
