Cloak & Dagger

Teenagere med paranormale evner.

For mange år siden læste jeg rigtig meget Edderkoppen aka Spiderman, en del X-men og en smule af alt muligt andet Marvel, der udgiver superheltetegneserier. Nogle af de sidekarakterer jeg husker bedst, er Kappe og Kårde, en mystisk duo, der var på de godes hold, men altid med et filosofisk twist, der betvivlede lyset og mørket. Den metafysiske tiltrækning, afhængigheden og måske kærligheden mellem disse to, var en rigtig god historie.

Nu har de fået deres egen serie, hvor vi ser dem som børn og teenagere, der opdager kræfterne, opdager hinanden og i det hele taget udforsker det begyndende voksenliv. Mystikken er ikke lige så godt ramt som i tegneserien, men kræfterne er heller ikke helt foldet ud endnu. Det kan blive rigtig godt senere, når det gode og onde ikke er konstanter, men flydende størrelser.

Dette er ca den tiende serie som Marvel præsenterer på enten Netflix, HBO eller ViaPlay. De har helt sikkert lavet for mange. To til tre af dem er overflødige og der udover er et par stykker tvivlsomme. Denne her har ret til at være der. Den er soft, men stiller gode spørgsmål og har potentiale til mere. Karaktererne mangler nok 5% kant og skurkene kunne være lidt mere lede, men jeg var fanget. Og så er det rart at det ikke kun handler om folk i trediverne, der er gode til kungfu.