Olive Kitteridge

Knuget, indebrændt og smuk miniserie.

Olive Kitteridge bygger på romanen af sammen navn. Jeg læste den for et par år siden og var meget betaget af styrken i det stille drama, der udspiller sig. Det er de små ting i den store verden og den store smerte i det stille sind, det drejer sig om. Vi er langt fra tjubang og underholdning. Det er til gengæld det levede- og især det ulevede liv, der fylder.

Motoren er, originalt nok, hvor langt hovedpersonens konservative sind kan strække sig og ikke gå over i at vise følelser. Frances McDormand er som så ofte før skabt til rollen som stærkt indebrændt kvinde med et statisk fjæs, der har tusind nuancer. Der ligger en forhistorie gemt væk, der ligger noget mellem manden og kvinden i centrum, der er noget som ingen har turdet sige i mange år. Dermed har vi det usagte drama og det er rigtig godt.

Dette er ikke en opløftende serie, det er ikke let. Men det trigger din tænksomhed, dine følelser og dine valg. Man bliver helt sikkert berørt af Olive Kitteridge og det er i sidste ende rigtig meget det en serie eller en roman skal kunne. Jeg kan klart anbefale begge ting.