The Terror

Meget flot, meget grum og vigtig historiefortælling.

Det her er en særpræget anbefaling af en serie. The Terror er nemlig ikke en rar oplevelse og den går imod næsten alt, der normalt får dramaerne til at fungere for seeren. Den er virkelig ubehagelig og jeg skulle tvinge mig selv til at se videre og helt til ende. Men den er en stor oplevelse, der piller ved dig som menneske og derfor skal du prøve dig med den.

I midten af 1800 tallet stævner to topmoderne skibe ud fra England, for at finde Nordvestpassagen tæt forbi Nordpolen over til Asien og Indien. En dristig ekspedition med et enormt rentabelt muligt mål; en ny søvej. Alt er toptunet. Men noget går selvfølgelig galt og mere skal der ikke afsløres her. Over ti afsnit demonteres det menneskelige hovmod. Magt, stolthed, prestige, berømmelse og forfængelighed smuldrer i det hvide helvede i- og på isen. Imperiets selvbilledet er manifisteret i disse ca. 180 mænd, der kæmper for at holde fast i bare et eller andet håb. Det er dybt deprimerende og dybt fascinerende fortalt.

Der ikke humor, romantik, skønhed eller en vanlig fortællekurve til at please nogen. Der er kun det rå mod det naive. Der bliver slet ikke givet ved døren og du er ligeså drøjt ensom som det er muligt, netop for at formidle dette tomme ubarmhjertige steds skærende hvide virkelighed. Vinteren er lang og også mørk. Jeg tænker på værker som Hærværk, Heart Of Darkness og Antichrist, der heller ikke handler om at give dig håb, men om at lade dig opleve mørket indefra.

Min oldefar sad 60 år senere i et skib skruet fast i isen også tæt på Nordpolen på Danmarksekspeditionen, der varede to år. Deri ligger måske noget af motivationen for at se The Terror og mærke den virkelighed. Men alle kunne også godt trænge til at få den gennemruskning - man har det rart igen, når der er gået et par dage.